En hyldestbog til landets hurtigste familie

 

Ingen racerkører i verden – nogensinde – har deltaget i så mange forskellige topklasser som Jan Magnussen, hvilket vidner om et medfødt naturtalent og en helt enestående evne til at kunne køre stærkt i hvad som helst på fire hjul – se blot listen herunder, der trods sit præg af kodesprog vil få mundvandet til at løbe hos alle motorsportsfans.

 

En bugnende trofæhylde er endnu et bevis på Jan Magnussens imponerende meritter. Med blandt andet fire verdensmesterskaber, adskillige klassesejre på Le Mans, rekorden for flest sæsonsejre i det engelske F3-mesterskab og talrige DTC-titler er Magnussen den mest vindende danske kører gennem tiderne. Faktisk er han med godt 140 sejre på sit senior-CV den mest vindende racerkører i hele Europa netop nu!

 

På vejen til disse resultater har Magnussen kørt flere end 100 forskellige biler med vidt forskellig teknik og karakteristika. Igennem 18 år har forfatterne bag denne bog indsamlet fotos af alle disse biler fra hele verden og kan med Magnussens egne ord beskrive, hvad der gør forskellen på en slap DTM-slæde og et overfedt, primitivt NASCAR-monster.

   

’MAGnificent’ beskriver også næste generation Magnussen, nemlig sønnen Kevin, der i en alder af blot 21 år allerede er på Formel 1-kontrakt med de mangedobbelte verdensmestre McLaren og i sine første F1-testkørsler var sensationelt hurtig.

 

Bogen byder på et væld af fotos, der aldrig er offentliggjort før. Ikke mindst vil et stort afsnit om de store Formel 1- og IndyCar-biler begejstre mange læsere. Desuden viser bogen som det eneste medie i verden alle de biler, Kevin Magnussen har tæmmet på vejen mod F1. De mange sjældne fotos er delvist skaffet gennem personlige kontakter i det internationale pressekorps, delvist gennem kilder helt tæt på hovedpersonerne selv.

 

Forfattere og fotografer er nemlig Magnussen-familiens mangeårige pressechef Jan Kaiser samt Tom Kristensens mangeårige pressechef Nils Finderup. Dette par stod også bag Magnussen-biografien ”En fiaskos perfekte liv”, der lå på bestsellerlisten i otte uger og scorede ikke færre end fire gange seks stjerner i blandt andet Jyllandsposten. Allerede i arbejdet med denne bog begyndte udvælgelsen af de bedste fotos samt eftersøgningen af de biler, der manglede for at gøre samlingen komplet.

 

 

Anmelderne skriver:

Magnificent er en farvestrålende og frem­ragende visuel rejse gennem Jan Magnus­sens utrolige racerkarriere, krydret med en passioneret og indsigtsfuld skildring af de hundredvis af forskellige racerbiler, den sejrsvante dansker har kørt. Et must!”

Thomas Wulff, kommentator, TV3

 

“Fantastiske fotos og underholdende anekdoter om Jan Magnussens formidable kar­riere. En smuk fotodokumentarisk bog, der kan anbefales til alle, der interesserer sig blot det mindste for motorsport.”

Bo Christian Koch, chefredaktør, FDM

 

“Genial idé, slet og ret. Bogens billeder er af meget høj kvalitet – teknisk såvel som kunstnerisk.”

Flemming Haslund, Jyllandsposten

 

“De velskrevne historier understøtter fint de mange fremragende billeder om verdens måske mest alsidige racerkører. ‘Magnifi­cent’ får mine største anbefalinger.”

Ulrik Them Poulsen, Motorsporten.dk

 

 

Jan Magnussens imponerende rekordliste over kørte mesterskaber:

Formel 1

IndyCar

Le Mans-prototyper

DTM

WTCC

NASCAR

ALMS

GT1

Porsche Supercup

V8 Supercar

Grand-Am

GT2

ETCC

Formel 3

Formel Ford

DTC

Formel Opel/Lotus

International GT Open

Camaro Cup

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

Info

 

Magnificent

Udgivet: 2013

Sider: 198

Størrelse: 24,4 x 30,3 x 1,9 cm

 

Vægt: 1,5 kg

Vejl. pris: 349 kr.

ISBN.: 9788798982647

 

Skribent:

Nils Finderup

 

Fotografer:

McLaren, Mercedes, Ford, Sutton Motorsport Images, Jan Kaiser, Nils Finderup, Christina Bergdahl Magnussen, General Motors m.fl. 

 

 

 

 

 

 

FORLAGET FINSEN